Lejere skal sørge for at lokalet efterlades ryddeligt med borde og stole i standartopstilling på sluttidspunktet for bookingen. Vær også opmærksom på at rydde op i lokalet, til glæde for de efterfølgende brugere.
Såfremt det lejede ikke modtages som aftalt eller forventet, skal lejer straks meddele dette. Der må ikke ryges i kulturhuset.
Lejer/bruger er erstatningsansvarlig for enhver skade på det lejede/lånte eller kulturhusets øvrige areal, der forvoldes ved uforsvarlig adfærd på det lejede. Kulturhuset er ikke erstatningsansvarligt, såfremt det lejede ikke kan stilles til rådighed i henhold til det aftalte på grund af brand, vandskade, funktionssvigt i vand, varme, el og lign. Kulturhuset vil dog så vidt muligt forsøge at skaffe erstatningslokale, evt. i et andet kulturhus. Skader der straks kræver udbedring, skal med det samme anmeldes til kulturhuset.
Krudttønden råder ikke over en tekniker, så lejer er selv ansvarlig for opsætning og betjening af lys og lydudstyr. Plan over Stalden samt en liste over det tekniske udstyr kan ses under afsnittet Teknik.
Krudttønden står for alt salg af vin, øl, vand, kaffe etc., også i forbindelse til lukkede arrangementer. Har lejer et ønske om udskænkning af medbragte drikkevarer, kan dette kun forekomme efter vurdering og tilladelse fra Krudttønden.