CORONAKRIGER-20

  • Coronakriger-20
24 sep

Dato

tor. 24. sep. kl. 19.30 til kl. 21.30
110,00
CORONAKRIGER-20 er moderne dansk fortælling og skarpe popsange, bag afspærringstapen lover vi gode grin, alvor og måske en enkelt tåre.

CORONAKRIGER-20 er autentisk moderne dansk fortælling tilsat sprøde popsange. Fortæller & sanger Susan Ørum er solidt bakket op af multimusiker Tom Lindby, og de sender forestillingen afsted i et set up med afspærringstape og håndsprit som naturlige ingredienser. Der venter publikum en oplevelse med plads til både det gode grin, alvor og iørefaldende musik. Susan Ørum ender på Hvidovre hospital med et brækket håndled, og præcis en uge senere bliver hun kørt ind på det nye corona-afsnit på samme hospital - og ikke mindst hjem igen til isolation. Her venter en tilstand af feber og et tankemylder, der kommer ud i alle livets afkroge.

CORONAKRIGER-20 er en fortælling om at blive konfronteret med sig selv, når alt andet lukker ned. Om at fortryde, tilgivelse og ikke mindst savnet efter dem, vi måske aldrig ser igen. Publikum vil givetvis genkende lidt af sig selv i den uheldige hovedperson, der fortumlet går igennem sin egen personlige coronakrig, mens marabou-karrusellen kører, og naboerne synger fra altanerne: Det bliver godt igen!

Team CORONAKRIGER-20

  • Susan Ørum: Fortælling, vokal og manuskript
  • Tom Lindby: Musik, vokal, komposition og musikproduktion.
  • Maja Clementsen: Instruktion og scenografi.

Varighed: 70 minutter + Artisttalk med publikum efter pausen.

Velkommen!

CORONAKRIGER-20 er støttet af Østerbro Lokaludvalg. CORONAKRIGER-20 bruger de nye betingelser for scenekunst som en del af fortællingen og afspærringstape, håndsprit og forsvarlig afstand - med nærvær - er en naturlig del af forestillingen.