Novo Cais Trio + Khala Uma

19 sep

Dato

lør. 19. sep. kl. 19.00
100 kr.
Velkommen til den sidste aften af den IV International Festival Sonamos Latinoamerica Cph.

Festivalens sidste aften byder på musikken fra Brasilien og Andesbjergene. Først tager Novo Cais Trio scenen. Et helt nyt projekt af musikere, der har en stærk passion for brasiliansk musik, især Bossa Nova. De kommer med et repertoire, der endnu ikke er udforsket i det danske miljø, med nye livssange fra nogle af de mest fremragende brasilianske komponister som Caetano Velozo, Chico Buarque, Toquínho, Vinicius de Moraes og selvfølgelig Tom Jobim.

Trioen består af:

  • Martin Buono (guitar)
  • Daniel Boer Bonifacio (vokal)
  • Alessandro Garau (trompet).

Efter pausen, rejser vi sammen til Andesbjergene når Khala Uma tager scenen. Den boliviansk/svenske gruppe spiller folkemusik, hovedsageligt fra Bolivia, Peru og Ecuador, men de udfører også deres egne kompositioner. Knudepunktet i deres arrangement er baseret på de mange forskellige fløjter i den andinske kultur, dens trommer og dets sang. Sange er ofte fremført på aymara, quechua og spansk og Khala Uma tilføjer også svensk. Khala Uma betyder sten og vand på Aymara-sproget. Stenen står for det, der er permanent, og vandet til det, der konstant ændrer sig. I den andinske kultur er musik, sang og dans altid en kommunikation med Pachamama (Moder Jord), og man takker på denne måde, for hendes gaver. Koncerten er dedikeret til Pachamama og de oprindelige folk i Bolivia.

Khala Uma er:

  • Gitte Pålsson (sang, guitar och charango)
  • Cesar Salazar (sang, fløjter)
  • Tania Wayra (sang, trommer, fiol)
  • Allan Skrobe (mandola, guitar)
  • Gæst: Fernando Massimo (bombo legüero og slagtøj).

Program:

  • 19:00 - Døren åbner
  • 19:30 - Novo Cais Trio
  • 20:30 - Pause
  • 21:00 - Khala Uma

Bemærk: Grundet Covid-19 er der begrænset antal billetter, og dermed kun 40 pladser.

Sonamos Latinoamérica er en ramme hvor fortid, nutid og fremtid i latinamerikansk folkemusik kommer til at mødes og blandes.

Festivalen Sonamos Latinoamerica CPH 2020 arrangeres af CkulturA i samarbejde med Cinemateket, Musikmuseet, Union og Krudttønden. Med støtte af Statens Kunstfond, Frederiksberg Fonden, Østerbro Lokaludvalg, Nørrebro Lokaludvalg, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune.