Corona-info

Byen er åben, men vi skal passe på hinanden. Se de nyeste regler her!

 

Læs mere på kk.dk/kultur-og-fritid-coronainfo

 

Information om coronavirus og Krudttønden

16.06.2020
Opdateret den 28.10: Læs med her for information om, hvordan du kan bruge Krudttønden

I Krudttønden tager vi en række forbehold for at sikre, at du kan færdes sikkert og at vi mindsker risikoen for smittespredning af Covid-19. 

Husk mundbind

Det betyder blandt andet, at du skal bruge mundbind, når du går og står. Man behøver ikke bære mundbind, når man sidder ned i caféen, til et møde, selskab eller til et kulturarrangement.

Hold afstand

Kulturhusets gæster kommer for at besøge caféen, gå til kulturarrangementer og deltage i konferencer og møder. Det er derfor utrolig vigtigt, at alle hjælpes ad med at opretholde myndighedernes afstandskrav i hele huset.

Du kan hjælpe os ved at følge disse råd:

  • Gå direkte ind og find din plads, hvis du skal deltage i et møde, konference eller skal til et kulturarrangement. Holder I pause, anbefaler vi, I går udenfor i den friske luft for at strække benene. 
  • Pga. afstandskrav beder vi om, at man ikke forsamles mange mennesker op til et event. Tag enten plads i spiseriet, eller vent udenfor til dørene åbnes.
  • Husk at spritte af, og føler du dig syg, så bliv hjemme.

Kulturarrangementer

Antallet af kulturarrangementer er stadig begrænset, men du kan læse mere om dem her på hjemmesiden og på facebook. Har du købt billet til et arrangement, der aflyses eller bliver ændret pga. afstandskrav, får du direkte besked. Kapaciteten i huset er nedsat, da vi ikke må samles så mange som vanligt. Derfor vil vi livestreame nogle af vores talks, så alle har mulighed for at være med.

Leje af lokaler - nedsat kapacitet

Det er stadig muligt at reservere mødelokaler, men kapaciteten er naturligvis mindre, fordi der skal tages hensyn til afstandskravet og forsamlingsloftet. Mødelokalerne kan som sædvanligt benyttes af private, foreninger, organisationer og virksomheder. Men man skal være opmærksom på de begrænsninger, der er på grund af afstandskrav og forsamlingsloftet.

Når du lejer et lokale til private sammenkomster i Krudttønden, er det dit ansvar at følge myndighedernes retningslinjer.

Det administrative personale arbejder hjemme

På grund af corona-situationen arbejder det administrative personale hjemme i videst muligt omfang. Der er således ingen træffetid på kontoret, men personalet kan kontaktes på e-mail eller telefon. 

Tak fordi I er med til passe på hinanden, så vi kan holde huset åbent.

Mvh. Krudttønden