Flamenco-aften med Elena la More & José-Luis Dominguez

Oplev en stemningsfuld aften med flamenco, når den anerkendte danser Elena la More fra Sevilla gæster København sammen med José-Luis Dominguez og Duo Flamenco.

CPH TABLAO FLAMENCO

Denne torsdag kan du opleve intensitet, rytme og følelser, når flamenco-danseren Elena la More indtager Krudttønden til CPH TABLAO FLAMENCO. Hun er kendt for sit kraftfulde udtryk og har gennem mange år optrådt på tablaos i både Spanien og internationalt. Med på scenen har hun den franske flamencosanger José-Luis Dominguez (FR) i samspil med Duo Flamenco.

Det tilbagevendende koncept CPH TABLAO FLAMENCO præsenteres af Duo Flamenco – Catherine Vigh (dans) og Thierry Boisdon (sang/guitar) – som med passion og nærvær skaber en ramme for unikke flamencooplevelser i København. Duo Flamenco fungerer som husorkester og inviterer løbende markante kunstnere fra ind- og udland med på scenen.

Oplev en aften med autentisk flamenco, hvor dans, sang og guitar smelter sammen og skaber en intens atmosfære, der leder tankerne mod de spanske tablaos.

Mad og drikke

Foruden billet, som købes via billetlink, er det muligt at tilkøbe paella med eller uden sangria.

Paella: 125 kr
Paella + Sangria: 170 kr

Dette bestilles via mobilepay: +45 40883841 (Navn: Reimond Brindis) 

Husk at tilføje som kommentar: 
Dato for tablao
Antal
Navn 
(f.eks. 02.10.2025, 2xPaella+Sangria, Birgitte Jensen)

Døren åbnes kl. 18.30 for spisende gæster. Forestillingen starter 19.30

Kontakt

Krudttønden

Serridslevvej 2

2100 København Ø
Del med