Københavns Kommunes logo

Karen Ingelise Grússegod Nilsens store hop

Alle kan have brug for lidt hjælp, hvad end du er 5,7, eller 65 år gammel. Kom med til en sjov, fysisk og legende børneforestilling om at se sin frygt i øjnene med Nørrebro Musical Teater.

Om forestillingen

Karen Ingelise Grússegod Nielsen, på 65 år, arbejder i foyeren på svømmehallen FK. Hun var engang mester i at hoppe fra 5 meter vippen, men hun har ikke hoppet i meeeeget lang tid. Ikke siden svømmehallen fik en 10 meter vippe. Måske har det noget at gøre med den dag Karen stod på 10 meter vippen for første gang, og af mystiske årsager måtte kravle ned fra den igen - uden at hoppe? Hvorfor ved ingen helt, men det var i hvert falde ikke fordi, hun IKKE turde!

Vejledende aldersanbefaling for forestillingen er 4-10 år.

Forestillingen spilles og er sat op af Nørrebro Musical Teater. 

Du kan læse mere om Nørrebro Musical Teater her: https://www.nmteater.dk/

'Teatermagi i efterårsferien’

Vi er en del af ‘Teatermagi i efterårsferien’, der giver byens børn og deres voksne mulighed for at opleve børneteater i byens kulturhuse og biblioteker. Børneteater giver en fælles oplevelse, hvor man er sammen i nuet om magiske øjeblikke - store og små. ​

Teatermagien findes i år på Østerbro, Amager, i Vanløse, Sydhavnen og Tingbjerg. ​
Se programmet på brugbyen.nu/tema/teatermagi-i-efteraarsferien

Kontakt

Krudttønden

Serridslevvej 2

2100 København Ø
Del med