Klassiske Minikoncerter

Kom tæt på de klassiske instrumenter, når to violinister spiller for børn og voksne i rolige og hyggelige rammer.

Tag børnene med til en sanselig og stemningsfuld koncert, hvor klassisk musik bliver formidlet i børnehøjde. Her kan både små og store lyttere komme tæt på musikken og opleve, hvordan en violin lyder og ser ud helt tæt på.

I koncerten spiller violinisterne Bettina Marie Ezaki og Lisa Vogel korte klassiske stykker, der egner sig særligt godt til de yngste ører. Musikken fremføres i et roligt tempo og i et trygt rum, hvor der er plads til nysgerrighed, fordybelse – og små ben, der ikke altid kan sidde stille.

Koncerten er særlig velegnet til børn, der er nye i koncertsalen, og til voksne, der gerne vil dele en musikalsk oplevelse med deres barn.

OBS: Der skal købes billet både til børn og voksne.

Kontakt

Krudttønden

Serridslevvej 2

2100 København Ø
Del med