Moster Mies Orkester
Om forestillingen
Moster Mies Orkester leverer en farverig børnekoncert, der spiller på mange tangenter. Iørefaldende sange, hvor børnene deltager aktivt, afløses af humoristiske sange og historier, kombineret med fængende tekster og et unikt sceneshow. Der er masser af bevægelse og humor, så alle kan være med. Sammen med dukken Moster Mie leverer de tre musikere et show, der vil få alle til at grine og synge med.
Bandet består af to musikere, der også er dygtige skuespillere, og en skuespillerinde, der er en dygtig musiker. Sammen skaber de et enestående show fyldt med humor og god energi. Orkestret kan man roligt kalde en kvartet, selvom de kun er tre musikere:
Marco Martiri er sanger, guitarist og skriver børnesange på tværs af moral og konventioner.
Fernando Massino er en konservatorieuddannet perkussionist og selvudnævnt skuespiller og humorist.
Line Testmann er en livlig skuespillerinde, der synger og spiller ukulele.
Til sidst har vi Moster Mie, som er stjernen i showet og har altid styr på tingene. Hun er en dukke lavet af resterne fra en gammel skumgummimadras og er fyldt med liv. Hun dirigerer en trio, der føles som et band på to.
Aldersgruppe: 3 til 7 år og deres familier!
'Teatermagi i efterårsferien’
Vi er en del af ‘Teatermagi i efterårsferien’, der giver byens børn og deres voksne mulighed for at opleve børneteater i byens kulturhuse og biblioteker. Børneteater giver en fælles oplevelse, hvor man er sammen i nuet om magiske øjeblikke - store og små.
Teatermagien findes i år på Østerbro, Amager, i Vanløse, Sydhavnen og Tingbjerg.
Se programmet på brugbyen.nu/tema/teatermagi-i-efteraarsferien
Kontakt
Krudttønden
Serridslevvej 2