PLAYGROUND

En poetisk og humoristisk forestilling om jagten på det perfekte match i en digitaliseret kærlighedsverden.

Hvordan føles det at vokse op med tommelfingeren som kompas i kærlighedslivet? I denne aktuelle og sanselige forestilling bliver du sendt tilbage til en legeplads, hvor reglerne har ændret sig. Her zapper vi med lynets hast gennem voksenlivets følelsesmæssige landskab – fra euforisk forelskelse til afgrundsdyb tomhed.

Forestillingen tager udgangspunkt i vores kollektive erfaringer med datingkultur, sociale medier og drømmen om det perfekte match. Med skarp satire og fysisk teater stilles der skarpt på nutidens parforholdslogik og de absurde ritualer, vi underlægger os i jagten på kærligheden.

Det bliver både genkendeligt, sårbart og morsomt – og måske går du derfra med et nyt blik på, hvad det egentlig vil sige at forbinde sig til et andet menneske.

Kontakt

Krudttønden

Serridslevvej 2

2100 København Ø
Del med