Vildskud Festival
Vildskud Festival er en 3 dages festival med et nøje udvalgt program spækket med det, der rører sig inden for det danske vækstlags scenekunst - lige fra skuespil, radiodramatik, dans, sanselige lyd- og lysinstallationer, (ny)cirkus, spoken word, eller måske en helt ny hybrid genre.
I 2025 danner Krudttønden ramme for Vildskud Festival. Der vil derfor både være mulighed for at spille på en klassisk stor scene og lille scene, men også mulighed for at udfordre rammerne i Krudttøndens foyer, eller på udearealet foran Krudttønden. Vi modtager meget gerne ansøgninger med lyd-, installations- og stedsspecifikke værker!
Vi opfordrer alle uanset kunstform, baggrund og erfaringsniveau til at deltage - både som publikum og udøver. Vi ønsker at skabe rum for de udøvende scenekunstneres udvikling og understøtte et inkluderende, levende og eksperimenterende univers. Vi har modtaget ansøgninger med både helt færdige koncepter, samt projekter der er i en idefase eller skabelsesproces.
PROGRAM:
LEVEL UP med forestillingen: Game on
Spiller: Torsdag kl. 17.00 og lørdag kl. 20.00
WERK med forestillingen: jeg er vant til at være din
Spiller: Torsdag kl. 20.00 og fredag kl. 17.00
Sønder & sammen med forestillingen: Et tilfældigt swipe
Spiller: Fredag kl. 20.00 og lørdag kl. 15.00
Kuna kunst med udstillingen: Roser og Revolt
Vises: Fredag fra kl 16.00
Hjalmer - lydspil
Vi glæder os til at se jer alle i scenekunstens tegn.
Lørdag efter sidste forestilling, vil der blive afholdt efterfest indtil kl 01.00.
Kontakt
Krudttønden
Serridslevvej 2