Den gode pressemeddelelse

Her kan du læse gode råd til, hvordan du skriver en god og effektiv pressemeddelelse. Du kan læse om hvilke overvejelser, du bør gøre dig, før du går i gang med at skrive. Du kan også læse om pressemeddelelsens opbygning, sprog og modtagere.

I Krudttønden hjælper vi gerne med rådgivning om pressemeddelelser og kontakt til pressen, men selv skrivearbejdet skal du selv stå for.

Før du skriver

Hvad er historien? 

Find ud af, hvad din historie er. Du skal have en enkel og tydelig historie, der er let at forstå og let at fortælle videre. Det kunne f.eks. være nogen, der gør noget bestemt, som får en konsekvens for nogen andre. Måske er det din organisation eller forening, der har taget et anderledes initiativ, som giver nye muligheder eller glæder.

Hvad er vinklen? 

Når journalister skriver historier, vælger de en bestemt vinkel. De ser historien fra én bestemt synsvinkel og skærer samtidig andre dele af historien fra. En vinkel er altså den måde, du sætter fokus på bestemte dele af historien for at gøre den interessant.

Den samme historie kan fortælles ud fra meget forskellige vinkler. Måske kan en lidt kedelig historie om et forfatterbesøg i jeres institution fortælles med fokus på de provokerende udtalelser, hun er kendt for. Eller historien kan måske fortælles med fokus på et helt nyt samarbejde, som har gjort arrangementet muligt.

Overvej de forskellige vinkler der er mulige for din historie. Find den vinkel, der gør historien mest interessant for de mennesker, du skriver til. Det er vigtigt at vælge en skarp vinkel og huske på den gennem hele pressemeddelelsen.

Nyhedskriterierne

Journalister vælger ofte nyheder ud fra fem nyhedskriterier. Dem kan du bruge som inspiration til at finde en god vinkel:

  • Aktualitet: Er der en konkret anledning til din historie? Er der emner, der i forvejen er oppe i tiden, som du kan vinkle historien ud fra?
  • Væsentlighed: Har din historie betydning for læsernes dagligdag?
  • Identifikation: Kan læserne tænke "bare det var mig..", "det kunne være mig.." eller "godt det ikke er mig.."?
  • Sensation: Er der noget i historien, der kan overraske? Måske gør jeres institution noget, man ikke skulle forvente.
  • Konflikt: Er der et drama? Måske gør I op med gamle fordomme, forholder jer til kritik eller skaber en løsning på et problem.

Opbygning

Det er en fordel at bygge en pressemeddelelse op på samme måde som en avisartikel. Generelt skal du ikke begynde med en bred indledning - skriv derimod de vigtige oplysninger først, og uddyb med baggrund og detaljer senere.

Skriv maks. en A4-side.

Overskrift

Skriv kort og præcist, hvad historien handler om i én sætning. Gerne med et bøjet udsagnsord: Nogen der gør noget.

Manchet

Skriv 2-4 sætninger, der igen opsummerer indholdet i din historie, men med flere detaljer end overskriften. Skriv hvem, hvad, hvor, hvornår og hvilken konsekvens din historie har. Manchetten skrives i kursiv.

Brødtekst

Her skal du igen forklare hele historien. Inddel teksten i afsnit, der gør det let at overskue indholdet. Husk at holde dig til den vinkel, du har valgt. Fortæl først om de konkrete fakta, der gør historien relevant - det kan være jeres ny initiativ, undersøgelse eller arrangement. Herefter kan der komme et citat, som underbygger historien.

Citater

Skal bruges til holdninger, følelser eller ekspertvurderinger. Det er ikke her historiens fakta skal forklares. Et citat skal være kort og tydeligt - og skrevet i talesprog. Citater kan f.eks. være fra idé-personen bag et event eller en deltager som udtrykker glæden/vigtigheden ved at deltage. Skal I have citater fra os i Krudttønden, så tag endelig kontakt.

Fakta

Hvis din historie indeholder mange tal eller andet fakta, kan det være en god idé at opsummere i punktform sidst i pressemeddelelsen. Skriv dine fakta, så de let kan kopieres til en faktaboks i avisen.

Links

Du kan henvise til vores website eller andre steder med information. Men kun hvis websitet virkelig indeholder relevant information, som ikke allerede står i din pressemeddelelse.

Kontaktinfo

Skriv navn, stilling og telefonnummer på jeres kontaktperson, som kender historien og kan sætte journalisten i kontakt med de relevante nøglepersoner. Sørg for at vedkommende har sin telefon tændt - også efter kl. 16.

Sprog

Gør det let for journalisten at kopiere din tekst direkte til sin artikel. Det betyder, at jeres institution skal beskrives udefra i tredje person.

Skriv korte sætninger. Brug et sprog, som er let at forstå for almindelige mennesker, der læser din tekst hurtigt igennem. Undgå vildt billedsprog, fremmedord eller fagudtryk, der kan forvirre og fjerne fokus fra din historie.

Medier

Hvilke medier skal der sendes til? 

Mange af historierne på kulturområdet er relevante for lokalaviserne. Andre gode medier kunne være landsdækkende aviser, fagblade, TV2 Lorry, P4 København og fagblade.

Send forskellige versioner

Tænk over, hvem du vil sende til, før du skriver. Det kan ofte være en fordel at sende forskellige versioner af pressemeddelelsen til forskellige medier. Især når du sender til en lokalavis, er det vigtigt at skrive en version, der har fokus på det bestemte lokalområde. Det vil sige, at hvis du sender til fem forskellige lokalaviser, skal du skrive fem forskellige versioner af din pressemeddelelse.

Send til den rigtige redaktion

Undersøg hvilken redaktion, der arbejder med dit område. Hvis din historie handler om livet i byen, skal den sendes til ibyen@pol.dk og ikke til din generelle presse@pol.dk. Du kan også undersøge hvilken journalist, der tidligere har skrevet om dit område, og sende din pressemeddelelse til både redaktionen og den pågældende journalist.

Vedhæft

Gør det let for journalisten. Du skal både vedhæfte din pressemeddelelse og kopiere teksten ind i din mail.

Foto

Send kun billeder, som medierne må bruge gratis. Skriv en billedtekst, der klart fortæller, hvad man ser på billedet.

Invitation

Hvis du skriver om et arrangement, kan du vedhæfte invitation eller program for arrangementet.